Type something to search...

Selvbegunstigelse

Selvbegunstigelse opstår, når en digital platform eller gatekeeper giver sine egne tjenester, produkter eller indhold bedre behandling end lignende tilbud fra konkurrenter. Dette kan ske gennem bedre placeringer i søgeresultater, fortrinsbehandling i anbefalinger eller eksklusiv adgang til funktioner. Selvom det oprindeligt var et konkurrenceretligt begreb, er det nu relevant for gennemsigtighed i politisk annoncering, hvor platforme kan favorisere bestemt politisk indhold.

Retsgrundlag

Selvbegunstigelse reguleres primært i henhold til Digital Markets Act (DMA) snarere end forordningen om politisk annoncering:

"Gatekeeperen må ikke behandle tjenester og produkter, der udbydes af gatekeeperen selv eller af tredjeparter, der tilhører samme virksomhed, mere fordelagtigt i rangering end lignende tjenester eller produkter fra tredjeparter, og gatekeeperen skal anvende rimelige og ikke-diskriminerende betingelser for en sådan rangering."

— Artikel 6, stk. 5, forordning (EU) 2022/1925 (Digital Markets Act)

Hvorfor det er vigtigt

Selvbegunstigelse er vigtig i forbindelse med politisk annoncering, fordi platforme, der er udpeget som gatekeepere i henhold til DMA, ikke kan favorisere deres eget politiske indhold eller tjenester uretfærdigt frem for andres. Dette er særligt vigtigt i valgperioder, hvor lige adgang til publikum er afgørende for demokratiske processer.

For udbydere af politiske annonceringtjenester hjælper forståelse af reglerne om selvbegunstigelse med at sikre overholdelse ved drift på store platforme. Udgivere og sponsorer skal være opmærksomme på, at gatekeepere ikke kan give fortrinsbehandling til politiske annoncer baseret på forretningsrelationer eller virksomhedstilknytninger, hvilket sikrer lige vilkår for alle politiske aktører.

Mens forordning 2024/900 fokuserer på gennemsigtighed og målretning, skal platforme, der er underlagt både DMA og forordningen om politisk annoncering, sikre, at deres rangerings- og anbefalingssystemer ikke skaber uretfærdige fordele, der kan underminere valgretfærdighed. Denne skæring mellem konkurrenceregler og demokratisk integritet er stadig vigtigere, efterhånden som digitale platforme spiller en større rolle i politiske kampagner.

Centrale punkter

  • Selvbegunstigelse behandles primært i DMA for udpegede gatekeepere, ikke direkte i forordning 2024/900
  • Det forbyder platforme at give deres egne tjenester eller produkter bedre placeringer eller synlighed end konkurrenters
  • I politisk annoncering forhindrer dette platforme i uretfærdigt at favorisere bestemt politisk indhold baseret på forretningsrelationer
  • Gatekeepere skal anvende rimelige og ikke-diskriminerende betingelser for rangering og anbefalinger
  • Overtrædelser kan resultere i bøder på op til 10 % af den globale årlige omsætning i henhold til DMA
  • Princippet støtter valgretfærdighed ved at sikre lige adgang til platformes publikum for alle politiske aktører

Selvbegunstigelse vs. målretning

Selvbegunstigelse og målretning er særskilte begreber, der ofte forveksles i diskussioner om politisk annoncering. Selvbegunstigelse henviser til, at en platform giver uretfærdig fordel til sine egne tjenester eller tilknyttet indhold i placeringer og anbefalinger. Målretning henviser til at rette politiske annoncer mod specifikke publikumsgrupper baseret på personoplysninger eller andre kriterier.

Mens selvbegunstigelse handler om, hvem der får fortrinsbehandling på en platform (platformens egne tjenester versus tredjeparter), handler målretning om, hvilke brugere der ser specifikke annoncer. En platform kunne engagere sig i selvbegunstigelse ved at rangere sit eget politiske indhold højere, mens målretning afgør, hvilke brugere i hvilke grupper der ser en given politisk annonce. Begge giver anledning til retfærdighedsbekymringer, men de opererer på forskellige niveauer af annonceøkosystemet og reguleres af forskellige bestemmelser.

Relaterede termer

  • Gatekeeper — Store platforme underlagt Digital Markets Acts regler om selvbegunstigelse
  • Udgiver — Enhed, der viser politiske annoncer, potentielt underlagt forpligtelser om selvbegunstigelse
  • Udbyder af politiske annonceringtjenester — Tjenesteudbydere, der skal overholde ikke-diskriminationsregler
  • Sponsor — Enhed, der betaler for politiske annoncer, som kan blive påvirket af selvbegunstigelsespraksis
  • Målretning — Teknik til at rette annoncer mod specifikke publikumsgrupper, adskiller sig fra selvbegunstigelse
  • Onlineplatform — Digital tjeneste, der kan deltage i rangerings- og anbefalingsaktiviteter
  • Politisk aktør — Enheder, hvis indhold bør modtage retfærdig behandling på platforme
  • Kerneplatformtjeneste — Tjenester underlagt DMA-forpligtelser, herunder forbud mod selvbegunstigelse
  • Anbefalingssystem — Algoritmisk system, der ikke må deltage i uretfærdig selvbegunstigelse
  • Dark Patterns — Manipulerende designpraksis relateret til, men adskilt fra, selvbegunstigelse

Selvpræference: Core Facts

Status
Active Definition
Verified
2026-03-07

Related

Ja. Som en EU-forordning er TTPA direkte anvendelig i alle medlemsstater uden at kræve national implementering. Medlemsstaterne skal kun udpege myndigheder og fastlægge sanktioner.
Gennemsigtighedskrav sikrer, at alle politiske aktører opererer under de samme regler. Vælgerne kan se, hvem der har ressourcer, og hvordan de anvendes, hvilket understøtter fair konkurrence.
Gennemsigtighed skaber tillid ved at vise vælgerne, at politiske aktører opererer åbent. Skjult finansiering eller målretning undergraver tilliden til demokratiske processer.
Ved at kræve tydelig mærkning og tilgængelige gennemsigtighedsoplysninger hjælper TTPA folk med at genkende politisk annoncering og forstå, hvem der forsøger at påvirke dem.
Politisk reklame omfatter enhver betalt meddelelse, der fremmer en politisk aktør, påvirker adfærd ved stemmeafgivning, påvirker resultatet af valg eller folkeafstemninger eller påvirker lovgivningsmæssige eller reguleringsmæssige processer. Det omfatter også enhver reklame foretaget af eller på vegne af en politisk aktør.
Nej. TTPA påvirker ikke nationale regler om indholdet af politiske annoncer, kampagnefinansiering, valgperioder eller generelle forbud mod politisk annoncering. Den tilføjer gennemsigtighedskrav oven i eksisterende national lovgivning.
Det officielle navn er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 om gennemsigtighed og målretning af politisk annoncering. Den blev offentliggjort den 20. marts 2024.
Ja. TTPA dækker al politisk annoncering, uanset om den er online eller offline, herunder print, reklametavler, tv, radio og digitale kanaler. Målretningsreglerne i kapitel III gælder kun for onlineannoncering.