Legitim Interesse

Legitim interesse er et af de retsgrundlag i databeskyttelsesretten (GDPR), der giver organisationer mulighed for at behandle personoplysninger, når de har en gyldig begrundelse, så længe denne begrundelse ikke tilsidesætter den enkeltes rettigheder og frihedsrettigheder. I forbindelse med politisk annoncering kan legitim interesse anvendes som retsgrundlag for behandling af personoplysninger, men det kræver en omhyggelig interesseafvejning og er underlagt strenge betingelser, når targeterings- eller annonceleveringsteknikker anvendes.

Retsgrundlag

"Behandling er kun lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af følgende forhold gør sig gældende: [...] f) behandling er nødvendig af hensyn til legitimate interesser, der forfølges af den dataansvarlige eller af en tredjemand, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn."

— Artikel 6, stk. 1, litra f), forordning (EU) 2016/679 (GDPR)

For politisk annonceringstargetering:

"Anvendelsen af targeterings- og annonceleveringsteknikker i forbindelse med levering af en politisk annonceservice er kun tilladt på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og under fuld overholdelse af forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 og direktiv 2002/58/EF."

— Artikel 12, stk. 1, forordning (EU) 2024/900

Hvorfor Det Har Betydning

Legitim interesse påvirker politiske aktører, udgivere og enhver, der leverer politiske annonceservices, som ønsker at anvende personoplysninger til targetering eller annoncelevering. I henhold til TTPA-forordningen (EU 2024/900) er anvendelsen af legitim interesse til politisk annoncetargetering betydeligt mere begrænset sammenlignet med andre typer annoncering.

Når en dataansvarlig påberåber sig legitim interesse, skal vedkommende foretage en interesseafvejning, der vejer deres forretningsmæssige behov op mod den enkeltes rettigheder og frihedsrettigheder. For politisk annoncering hælder denne balance kraftigt i retning af at beskytte enkeltpersoners demokratiske rettigheder. Artikel 12 i TTPA-forordningen pålægger yderligere betingelser ud over GDPR's krav til legitim interesse, herunder forbud mod at anvende visse kategorier af personoplysninger og krav om at indhente data direkte fra den enkelte til det specifikke formål politisk annoncering.

Politiske annoncører kan ikke blot antage, at legitim interesse finder anvendelse. De skal dokumentere deres vurdering, give klar information til enkeltpersoner og respektere retten til indsigelse. For online politisk annoncering, der anvender targetingsteknikker, betyder TTPA's strengere regler, at legitim interesse alene sjældent er tilstrækkeligt—eksplicit samtykke eller et andet specifikt retsgrundlag er typisk påkrævet.

Hovedpunkter

• Interesseafvejning påkrævet: Dataansvarlige skal påvise, at deres legitime interesse ikke tilsidesætter den enkeltes rettigheder, frihedsrettigheder og interesser
• Ret til indsigelse: Enkeltpersoner kan til enhver tid gøre indsigelse mod behandling baseret på legitim interesse, og den dataansvarlige skal stoppe behandlingen, medmindre de kan påvise tvingende legitime grunde
• TTPA-begrænsninger: Artikel 12 i forordning 2024/900 begrænser i høj grad anvendelsen af personoplysninger til politisk annoncetargetering, selv når legitim interesse ellers måtte finde anvendelse i henhold til GDPR
• Gennemsigtighedsforpligtelse: Organisationer, der påberåber sig legitim interesse, skal klart forklare deres begrundelse og informere enkeltpersoner om deres ret til indsigelse
• Ikke tilgængelig for særlige kategorier af data: Legitim interesse kan ikke anvendes som retsgrundlag for behandling af særlige kategorier af personoplysninger (f.eks. politiske holdninger) i henhold til GDPR artikel 9—eksplicit samtykke eller en anden artikel 9-betingelse er påkrævet
• Dokumentation afgørende: Dataansvarlige skal dokumentere deres vurdering af legitim interesse og være parate til at påvise overholdelse over for tilsynsmyndigheder

Legitim Interesse vs. Samtykke

Legitim interesse og samtykke er to forskellige retsgrundlag for behandling af personoplysninger i henhold til GDPR. Samtykke kræver en aktiv, frit afgivet, specifik, informeret og utvetydig tilkendegivelse af accept fra den enkelte. Legitim interesse kræver derimod ikke den enkeltes tilladelse på forhånd, men kræver en interesseafvejning og giver den enkelte ret til at gøre indsigelse bagefter.

For politisk annonceringstargetering i henhold til TTPA-forordningen er forskellen afgørende. Mens legitim interesse kan fungere for nogle typer annoncering, kræver politisk annoncetargetering typisk eksplicit samtykke ved anvendelse af personoplysninger, især for onlineannoncer. Samtykke giver enkeltpersoner mere kontrol på forhånd, mens legitim interesse flytter noget af denne kontrol til den dataansvarliges vurdering—hvilket gør det mindre egnet til den følsomme kontekst af politisk annoncering.

Relaterede Begreber

• Samtykke
• Targetingsteknikker
• Annonceleveringsteknikker
• Særlige Kategorier af Data
• Retsgrundlag
• Registreredes Rettigheder
• Dataansvarlig
• Politisk Aktør
• Udbyder af Politiske Annonceservices
• Gennemsigtighedsmeddelelse