Type something to search...

Folkeafstemning

En folkeafstemning er en direkte afstemning, hvor stemmeberettigede borgere bliver bedt om at godkende eller afvise et specifikt forslag, en lov eller en forfatningsændring. I forbindelse med regulering af politisk annoncering er folkeafstemninger beskyttede valgprocesser, der udløser gennemsigtighedsforpligtelser og målretningsforpligtelser i henhold til EU-lovgivningen, på samme måde som valg.

Retsgrundlag

"Denne forordning finder anvendelse på forberedelse, placering, promovering, offentliggørelse og formidling af politisk annoncering i forbindelse med et valg eller en folkeafstemning i en medlemsstat eller på EU-plan samt på levering af tilknyttede tjenester, navnlig målretnings-, annonceleverance- og distributionstjenester."

— Betragtning 16, forordning (EU) 2024/900

Forordningen omfatter eksplicit "valg eller folkeafstemninger, der afholdes på EU-plan eller på nationalt, regionalt eller lokalt plan i en medlemsstat" ved fastlæggelse af gennemsigtighedskrav og restriktioner for sponsorering fra tredjelandsenheder.

Hvorfor det betyder noget

Folkeafstemninger er en central mekanisme for direkte demokrati i EU's medlemsstater, der giver borgerne mulighed for at stemme om specifikke spørgsmål i stedet for at vælge repræsentanter. EU's regulering af politisk annoncering behandler folkeafstemninger med samme beskyttelsesniveau som valg, idet den anerkender, at integriteten af kampagner forud for folkeafstemninger er lige så vigtig for demokratiske processer.

For alle, der er involveret i kampagner forud for folkeafstemninger – hvad enten det er som sponsorer, udgivere eller udbydere af annonceringtjenester – gælder de samme gennemsigtighedsforpligtelser som for valgannoncering. Det betyder, at politiske annoncer relateret til en folkeafstemning skal være tydeligt mærkede, indeholde gennemsigtighedsmeddelelser, der viser, hvem der har betalt for dem, og overholde restriktioner vedrørende målretningsteknikker, der anvender personoplysninger.

Tre-måneders restriktionen for sponsorering fra tredjelandsenheder eller statsborgere gælder ligeledes for folkeafstemninger. Dette forhindrer udenlandsk indblanding i nationale beslutningsprocesser, uanset om disse processer involverer valg af repræsentanter eller afgørelse af specifikke politiske spørgsmål gennem direkte afstemning.

Centrale punkter

  • Folkeafstemninger udløser fulde TTPA-forpligtelser: Alle gennemsigtighedsregler, mærkningsregler og målretningsregler, der gælder for valg, gælder også for folkeafstemninger på EU-plan, nationalt, regionalt eller lokalt plan
  • Omfatter forskellige typer folkeafstemninger: Dækker forfatningsmæssige folkeafstemninger, politiske folkeafstemninger og rådgivende eller bindende afstemninger om specifikke forslag
  • Tre-måneders beskyttelsesperiode: Restriktionen for sponsorering fra tredjelande gælder i de tre måneder før en folkeafstemningsdato eller fra annonceringen, hvis der er mindre end tre måneders varsel
  • Identiske udgiverforpligtelser: Udgivere skal mærke folkeafstemningsrelaterede politiske annoncer og levere gennemsigtighedsmeddelelser præcis som de ville gøre for valgannoncering
  • Grænseoverskridende relevans: Folkeafstemninger kan vedrøre EU-dækkende spørgsmål eller politikker med grænseoverskridende indvirkning, hvilket gør konsekvent regulering på tværs af medlemsstater essentiel
  • Periode efter folkeafstemning: Afbødningsforanstaltninger og gennemsigtighedsforpligtelser bør fortsætte efter afstemningen for at beskytte mod desinformation om resultater

Folkeafstemning versus valg

Selvom begge er valgprocesser beskyttet under TTPA-forordningen, adskiller folkeafstemninger og valg sig i deres karakter. Et valg indebærer valg af repræsentanter til at varetage offentlige embeder, mens en folkeafstemning beder borgerne om at træffe direkte beslutning om et specifikt spørgsmål eller forslag.

Centrale forskelle:

Aspekt Folkeafstemning Valg
Formål Direkte beslutning om et specifikt spørgsmål Udvælgelse af politiske repræsentanter
Omfang Normalt enkelt spørgsmål eller forslag Flere kandidater/partier på tværs af valgkredse
Kampagnefokus Problembaserede argumenter og information Kandidatprofiler og partiprogrammer
Resultat Specifik politik- eller lovændring Sammensætning af regering eller parlament

På trods af disse forskelle udløser begge identiske forpligtelser i henhold til forordning 2024/900, fordi begge involverer politisk annoncering, der har til formål at påvirke demokratiske processer og afstemningsadfærd.

Relaterede termer

Folkeafstemning: Core Facts

Status
Active Definition
Verified
2026-03-07

Related

Ja. Som en EU-forordning er TTPA direkte anvendelig i alle medlemsstater uden at kræve national implementering. Medlemsstaterne skal kun udpege myndigheder og fastlægge sanktioner.
Gennemsigtighedskrav sikrer, at alle politiske aktører opererer under de samme regler. Vælgerne kan se, hvem der har ressourcer, og hvordan de anvendes, hvilket understøtter fair konkurrence.
Gennemsigtighed skaber tillid ved at vise vælgerne, at politiske aktører opererer åbent. Skjult finansiering eller målretning undergraver tilliden til demokratiske processer.
Ved at kræve tydelig mærkning og tilgængelige gennemsigtighedsoplysninger hjælper TTPA folk med at genkende politisk annoncering og forstå, hvem der forsøger at påvirke dem.
Politisk reklame omfatter enhver betalt meddelelse, der fremmer en politisk aktør, påvirker adfærd ved stemmeafgivning, påvirker resultatet af valg eller folkeafstemninger eller påvirker lovgivningsmæssige eller reguleringsmæssige processer. Det omfatter også enhver reklame foretaget af eller på vegne af en politisk aktør.
Nej. TTPA påvirker ikke nationale regler om indholdet af politiske annoncer, kampagnefinansiering, valgperioder eller generelle forbud mod politisk annoncering. Den tilføjer gennemsigtighedskrav oven i eksisterende national lovgivning.
Det officielle navn er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 om gennemsigtighed og målretning af politisk annoncering. Den blev offentliggjort den 20. marts 2024.
Ja. TTPA dækker al politisk annoncering, uanset om den er online eller offline, herunder print, reklametavler, tv, radio og digitale kanaler. Målretningsreglerne i kapitel III gælder kun for onlineannoncering.