Onlineplatform

En onlineplatform er en hostingtjeneste, der lagrer og formidler oplysninger til offentligheden efter anmodning fra brugere. Eksempler omfatter sociale medienetværk, videodelingssider, onlinemarkedspladser og appbutikker. I henhold til EU-lovgivningen har onlineplatforme særlige gennemsigtigheds- og moderationsforpligtelser, især når de faciliterer politisk annoncering.

Retsgrundlag

"Onlineplatform" betyder en udbyder af en hostingtjeneste, som efter anmodning fra en tjenestemodtager lagrer og formidler oplysninger til offentligheden; omfatter ikke tjenester, hvor formidlingen til offentligheden er en mindre og rent accessorisk funktion, som er uløseligt forbundet med en anden tjeneste.

— Artikel 3, litra j, forordning (EU) 2022/2065 (lov om digitale tjenester)

Lov om digitale tjenester (DSA) fastlægger denne definition, som også finder anvendelse i forbindelse med forordningen om politisk annoncering (EU 2024/900).

Hvorfor det har betydning

Onlineplatforme er centrale for formidlingen af politisk annoncering i EU. Når en platform offentliggør politiske annoncer—hvad enten det er gennem betalte opslag, sponsoreret indhold eller forstærkede beskeder—bliver den en udgiver af tjenester vedrørende politisk annoncering i henhold til forordning 2024/900. Dette udløser gennemsigtighedsforpligtelser, herunder tydelig mærkning af annoncer, tilvejebringelse af gennemsigtighedsmeddelelser og opretholdelse af tilgængelige rapporteringskanaler for mulige overtrædelser.

For platforme, der hoster politiske annoncer, kræver forordningen, at brugere nemt kan identificere politisk indhold, forstå hvem der har betalt for det, og rapportere manglende eller ukorrekte mærkninger. Meget store onlineplatforme (VLOP'er) med over 45 millioner månedlige brugere i EU har yderligere forpligtelser i henhold til DSA, herunder systemiske risikovurderinger for valgprocesser og forbedret indholdsmoderering i valgperioder.

Platformens rolle er afgørende: den bestemmer, hvilket indhold der når borgerne, hvordan det rangeres og anbefales, og om brugere kan skelne politisk overtalelse fra organisk indhold. Disse gatekeeperfunktioner gør gennemsigtighedsregler afgørende for fair valg og informeret demokratisk deltagelse.

Nøglepunkter

Onlineplatforme lagrer og formidler brugergeneret information til offentligheden, hvilket adskiller dem fra simple hostingudbydere eller telekommunikationstjenester
Udgivere af politisk annoncering skal sikre, at annoncer er tydeligt mærket, og tilvejebringer gennemsigtighedsoplysninger (sponsor, rækkevidde, målretningskriterier) tilgængeligt for brugere
Rapporteringskanaler for manglende eller ukorrekte mærkninger skal være gratis og let tilgængelige for enhver bruger eller berørt part
DSA-forpligtelser gælder for alle onlineplatforme med strengere regler for meget store platforme i valgperioder
Grænseoverskridende tjenesteydelser betyder, at platforme etableret uden for EU er omfattet, hvis de tilbyder tjenester til EU-brugere
Ikke enhver tjeneste kvalificerer: kommentarfelter i aviser eller rent accessoriske funktioner kan være undtaget, hvis formidlingen er mindre og uløseligt forbundet med en anden tjeneste

Onlineplatform vs. hostingtjeneste

Alle onlineplatforme er hostingtjenester, men ikke alle hostingtjenester er onlineplatforme. Den væsentligste forskel er offentlig formidling: en onlineplatform formidler aktivt lagrede oplysninger til offentligheden, mens en grundlæggende hostingtjeneste blot lagrer data uden at gøre dem offentligt tilgængelige.

For eksempel er cloudlagring til private dokumenter hosting, men ikke en platform. Et socialt medienetværk, hvor brugere poster indhold, der er synligt for andre, er en onlineplatform. Denne sondring har betydning, fordi onlineplatforme har gennemsigtighedsforpligtelser for politisk annoncering, mens rene hostingudbydere typisk ikke har det.

Sammenligningstabel:

Funktion	Onlineplatform	Kun hostingtjeneste
Offentlig formidling	Ja, faciliterer aktivt	Nej, eller rent accessorisk
Krævet mærkning af politiske annoncer	Ja, når annoncer offentliggøres	Generelt nej
Brugervendt gennemsigtighed	Krævet af DSA	Begrænsede forpligtelser
Eksempler	Facebook, YouTube, X (Twitter)	Cloudlagring, privat filhosting

Relaterede begreber

Ja. Som en EU-forordning er TTPA direkte anvendelig i alle medlemsstater uden at kræve national implementering. Medlemsstaterne skal kun udpege myndigheder og fastlægge sanktioner.

Gennemsigtighedskrav sikrer, at alle politiske aktører opererer under de samme regler. Vælgerne kan se, hvem der har ressourcer, og hvordan de anvendes, hvilket understøtter fair konkurrence.

Gennemsigtighed skaber tillid ved at vise vælgerne, at politiske aktører opererer åbent. Skjult finansiering eller målretning undergraver tilliden til demokratiske processer.

Ved at kræve tydelig mærkning og tilgængelige gennemsigtighedsoplysninger hjælper TTPA folk med at genkende politisk annoncering og forstå, hvem der forsøger at påvirke dem.

Politisk reklame omfatter enhver betalt meddelelse, der fremmer en politisk aktør, påvirker adfærd ved stemmeafgivning, påvirker resultatet af valg eller folkeafstemninger eller påvirker lovgivningsmæssige eller reguleringsmæssige processer. Det omfatter også enhver reklame foretaget af eller på vegne af en politisk aktør.

Nej. TTPA påvirker ikke nationale regler om indholdet af politiske annoncer, kampagnefinansiering, valgperioder eller generelle forbud mod politisk annoncering. Den tilføjer gennemsigtighedskrav oven i eksisterende national lovgivning.

Det officielle navn er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 om gennemsigtighed og målretning af politisk annoncering. Den blev offentliggjort den 20. marts 2024.

Ja. TTPA dækker al politisk annoncering, uanset om den er online eller offline, herunder print, reklametavler, tv, radio og digitale kanaler. Målretningsreglerne i kapitel III gælder kun for onlineannoncering.