Type something to search...

Formidlertjeneste

En formidlertjeneste er en digital tjeneste, der transmitterer, opbevarer eller giver adgang til information leveret af brugere. Disse tjenester fungerer som "mellemmand" mellem den person, der opretter eller uploader indhold, og de personer, der ser det. Eksempler omfatter hostingudbydere, sociale medieplatforme, søgemaskiner og cloudtjenester.

Retsgrundlag

"Formidlertjeneste" betyder en af følgende informationssamfundstjenester:

a) en "ren formidlingstjeneste", som består i transmission via et kommunikationsnet af oplysninger leveret af en modtager af tjenesten eller i at give adgang til et kommunikationsnet;

b) en "cachingtjeneste", som består i transmission via et kommunikationsnet af oplysninger leveret af en modtager af tjenesten, og som omfatter automatisk, mellemliggende og midlertidig lagring af disse oplysninger med det ene formål at gøre den efterfølgende transmission af oplysningerne til andre modtagere på deres anmodning mere effektiv;

c) en "hostingtjeneste", som består i lagring af oplysninger leveret af og på anmodning af en modtager af tjenesten.

— Artikel 3, litra g), forordning (EU) 2022/2065 (Digital Services Act)

Hvorfor det har betydning

Formidlertjenester er rygraden i den digitale økonomi og online politisk diskurs. Når politisk annoncering offentliggøres eller formidles online, involverer det næsten altid en eller flere formidlertjenester—fra hostingudbyderen, der opbevarer indholdet, til den sociale medieplatform, der viser det til brugerne.

Det er afgørende at forstå, hvad der kvalificerer som en formidlertjeneste, fordi forskellige typer formidlere har forskellige forpligtelser i henhold til EU-retten. Digital Services Act (DSA) fastlægger ansvarsfritagelser og due diligence-krav baseret på typen af formidlertjeneste. For politisk annoncering specifikt pålægger forordning 2024/900 gennemsigtighedsforpligtelser på udbydere og udgivere, hvoraf mange er formidlertjenester.

For politiske aktører, annoncører og platforme er det afgørende at vide, om en tjeneste kvalificerer som en formidler—og hvilken kategori den falder ind under—for at bestemme, hvilke gennemsigtighedsmeddelelser der skal gives, hvilke registreringer der skal føres, og hvordan politiske annoncer skal mærkes, når de formidles til offentligheden.

Hovedpunkter

  • Der findes tre kategorier: ren formidling (kun transmission), caching (midlertidig lagring for effektivitet) og hosting (lagring efter brugerens anmodning)
  • Ansvarsramme: Formidlere har betingede ansvarsfritagelser for brugergenereret indhold under specifikke omstændigheder
  • Hostingtjenester er mest relevante for politisk annoncering, da de opbevarer og ofte formidler indhold til offentligheden
  • Onlineplatforme er en underkategori af hostingtjenester, der formidler opbevaret information til offentligheden
  • Forpligtelser varierer efter type: hostingtjenester står over for flere gennemsigtigheds- og indholdsmoderatoringskrav end rene formidlingstjenester
  • Tværgående rolle: Regulering af politisk annoncering (TTPA) og regulering af digitale tjenester (DSA) gælder begge for formidlertjenester, der håndterer politisk indhold

Formidlertjeneste vs. Onlineplatform

Selvom alle onlineplatforme er formidlertjenester, er ikke alle formidlertjenester onlineplatforme. En formidlertjeneste bliver en onlineplatform, når den ikke kun opbevarer information (hosting), men også aktivt formidler den information til offentligheden efter brugerens anmodning.

For eksempel er en grundlæggende webhostingudbyder, der opbevarer en kampagnewebside, en formidlertjeneste (hosting), men hvis den ikke aktivt promoverer eller distribuerer indholdet til andre, er den ikke en onlineplatform. Derimod er et socialt medienetværk, der opbevarer brugerindlæg og distribuerer dem til følgere, både en formidlertjeneste og en onlineplatform.

Denne sondring har betydning, fordi onlineplatforme står over for yderligere forpligtelser i henhold til både DSA og TTPA, herunder stærkere gennemsigtighedskrav til politisk annoncering, offentliggørelse af anbefalingssystemer og indholdsmoderatoringspligter.

Relaterede termer

Formidlingstjeneste: Core Facts

Status
Active Definition
Verified
2026-03-07

Related

Ja. Som en EU-forordning er TTPA direkte anvendelig i alle medlemsstater uden at kræve national implementering. Medlemsstaterne skal kun udpege myndigheder og fastlægge sanktioner.
Gennemsigtighedskrav sikrer, at alle politiske aktører opererer under de samme regler. Vælgerne kan se, hvem der har ressourcer, og hvordan de anvendes, hvilket understøtter fair konkurrence.
Gennemsigtighed skaber tillid ved at vise vælgerne, at politiske aktører opererer åbent. Skjult finansiering eller målretning undergraver tilliden til demokratiske processer.
Ved at kræve tydelig mærkning og tilgængelige gennemsigtighedsoplysninger hjælper TTPA folk med at genkende politisk annoncering og forstå, hvem der forsøger at påvirke dem.
Politisk reklame omfatter enhver betalt meddelelse, der fremmer en politisk aktør, påvirker adfærd ved stemmeafgivning, påvirker resultatet af valg eller folkeafstemninger eller påvirker lovgivningsmæssige eller reguleringsmæssige processer. Det omfatter også enhver reklame foretaget af eller på vegne af en politisk aktør.
Nej. TTPA påvirker ikke nationale regler om indholdet af politiske annoncer, kampagnefinansiering, valgperioder eller generelle forbud mod politisk annoncering. Den tilføjer gennemsigtighedskrav oven i eksisterende national lovgivning.
Det officielle navn er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/900 om gennemsigtighed og målretning af politisk annoncering. Den blev offentliggjort den 20. marts 2024.
Ja. TTPA dækker al politisk annoncering, uanset om den er online eller offline, herunder print, reklametavler, tv, radio og digitale kanaler. Målretningsreglerne i kapitel III gælder kun for onlineannoncering.