Pressemedier og TTPA: Hvad redaktioner skal vide

Kildeforordning: EU-forordning 2024/900 (Gennemsigtighed og målretning af politisk annoncering)
Relevante artikler: Artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 2, artikel 11, artikel 12
Relevante betragtninger: Betragtning 29, betragtning 50

Den korte version

Pressemedier er i vid udstrækning beskyttet mod TTPA-forpligtelser, så længe de holder sig til redaktionelt arbejde. I det øjeblik en tredjepart betaler for at placere, promovere eller distribuere politisk indhold gennem deres medie, ophører beskyttelsen. På det tidspunkt bliver mediet en udgiver af politisk annoncering med konkrete juridiske forpligtelser.

Den redaktionelle undtagelse

Artikel 1, stk. 2 i EU-forordning 2024/900 fastslår:

Politiske holdninger og andet redaktionelt indhold, uanset hvilket medium de udtrykkes gennem, som er omfattet af redaktionelt ansvar, betragtes ikke som politisk annoncering, medmindre der ydes specifik betaling eller anden godtgørelse for eller i forbindelse med deres udarbejdelse, placering, promovering, offentliggørelse, levering eller formidling af tredjeparter.

På almindeligt dansk: redaktionelt indhold er undtaget. Punktum. Men undtagelsen forsvinder, når penge (eller enhver anden form for godtgørelse) fra en tredjepart kommer ind i billedet.

Betragtning 29 bekræfter, at dette var tilsigtet. Forordningen fastslår udtrykkeligt, at den ikke bør påvirke mediernes redaktionelle frihed.

Hvad kvalificerer som redaktionelt indhold

Der er ingen udtømmende liste i forordningen, men logikken er konsistent: hvis redaktionen bestemmer indholdet, og ingen udefrakommende part betaler for at placere eller distribuere det, er det redaktionelt indhold.

Konkrete eksempler bekræftet af Kommissionens retningslinjer:

• En journalist interviewer en politiker om deres politiske holdninger. Redaktionelt indhold. Ikke politisk annoncering. (Kommissionens retningslinjer, eksempel 16)
• Et nyhedsmedie publicerer en meningsartikel om et forestående valg. Redaktionelt indhold. Ikke politisk annoncering.
• En avis offentliggør en leder, der støtter en kandidat. Redaktionelt indhold. Ikke politisk annoncering.
• Et nyhedsmedie driver et meningsforum, hvor borgere og politikere kan poste deres synspunkter. Indlæggene selv er private, ubetalte meningsytringer. Ikke politisk annoncering. (Kommissionens retningslinjer, eksempel 17)

Hvornår undtagelsen ophører med at gælde

Den redaktionelle undtagelse bryder sammen i det øjeblik, en tredjepart yder betaling eller nogen anden form for godtgørelse for indholdet. Dette omfatter:

• Kontante betalinger
• Naturalieydelser
• Gratis annoncering i bytte for dækning
• Enhver anden økonomisk fordel

Eksempel: Et politisk parti betaler en avis for at fremhæve en af dets meningsartikler prominent i meningssektionen. Partiet er sponsoren. Avisen er en udbyder af politiske annonceringtjenester og en udgiver af politisk annoncering. Gennemsigtighedsforpligtelser gælder.

Eksempel: Et parti køber en helsidesannonce i en trykt avis. Standard politisk annoncering. Avisen er en udgiver. Gennemsigtighedsforpligtelser gælder.

Eksempel: Et parti betaler for native advertising formateret til at ligne en nyhedsartikel. Politisk annoncering. Avisen er en udgiver. Gennemsigtighedsforpligtelser gælder.

Hvad sker der efter genudgivelse

Betragtning 29 indeholder én vigtig nuance. Selv indhold, der startede som undtaget redaktionelt indhold, kan miste den status senere.

Når sådanne politiske holdninger imidlertid efterfølgende promoveres, offentliggøres eller formidles af udbydere af politiske annonceringtjenester, kan de betragtes som politisk annoncering.

Så: en politiker giver et frit arrangeret interview til en avis. Interviewet er redaktionelt indhold, og avisen har ingen TTPA-forpligtelser for at offentliggøre det.

Derefter tager et politisk parti det interview, betaler for at promovere det på sociale medier og målretter det mod specifikke vælgergrupper. På det tidspunkt er den promoverede version politisk annoncering. Partiet er sponsoren. Den sociale medieplatform er udgiveren.

Den oprindelige redaktionelle undtagelse dækkede avisen. Den overføres ikke til den promoverede distribution af det samme indhold af en tredjepart.

Udgiversforpligtelser: Hvad de er

Hvis et pressemedie faktisk udgiver politisk annoncering (betalte politiske annoncer, sponsoreret politisk indhold, native politisk annoncering), har det standard TTPA-udgiversforpligtelser i henhold til artikel 11 og artikel 12.

Hver politisk annonce skal være tydeligt mærket med:

• En erklæring om, at det er en politisk annonce
• Sponsorens identitet
• Et link til en gennemsigtighedsmeddelelse

Gennemsigtighedsmeddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvem der har finansieret indholdet, hvilket valg eller hvilken proces det vedrører, værdien af den leverede tjeneste, og om der blev anvendt målretningstekniker.

Sponsoren eller den opstrøms udbyder af politiske annonceringtjenester er ansvarlig for at videregive disse oplysninger til udgiveren (artikel 10). Udgiveren er ansvarlig for at sikre, at mærket og meddelelsen er fuldstændige og nøjagtige (artikel 11).

Meningsforumets grænsesag

En redaktion, der driver et åbent meningsforum, er ikke en udgiver af politisk annoncering bare fordi politikere poster i det. Så længe disse opslag er ubetalte og private meningsytringer, dækker den redaktionelle undtagelse situationen.

Linjen overskrides, når en politisk aktør betaler for at få deres indhold placeret, fremhævet eller promoveret i forummet. På det tidspunkt bliver redaktionen en udgiver. Den politiske aktør bliver sponsoren.

Oversigtstabel

Én ting redaktioner ofte overser

Undtagelsen dækker redaktionelt indhold under redaktionelt ansvar. I det øjeblik en politisk aktør eller tredjepart kontrollerer budskabet, selv delvist, holder den redaktionelle indramning ikke. Et betalt politisk interview, hvor partiet kontrollerer spørgsmålene og svarene, er ikke redaktionelt indhold, uanset hvordan det er formateret eller hvor det offentliggøres.

Hvis der er nogen form for godtgørelse fra en tredjepart forbundet med politisk indhold, er den sikre antagelse, at TTPA-forpligtelser gælder.

Denne artikel forklarer, hvad EU-forordning 2024/900 siger, og hvad det betyder i praksis. Det er ikke juridisk rådgivning. For specifikke juridiske spørgsmål skal du konsultere en kvalificeret juridisk fagperson.

Referencer: EU-forordning 2024/900, artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 2, artikel 10, artikel 11, artikel 12. Betragtning 29, betragtning 50. Kommissionens retningslinjer, eksempel 16, 17.